Vi går den kolde tid i møde og virus infektioner – det er igen tid til at få indkøbt mundbind og spritte hænderne.
Når du ringer for en tid til undersøgelse fordi du hoster, har ondt i halsen eller er snottet, vil vi ligesom sidste år forsøge at passe bedst muligt på alle – og du kan derfor blive bedt om at vente udenfor hvor behandleren vil hente dig.
Det betyder en varm jakke og samme tålmodighed hvis vi er forsinkede, vi ved du er der selvom du ikke har kørt dit kort igennem.
Der kan stadig købes covid test og kan være godt at have liggende hjemme til en selvpodning, når symptomerne opstår. Uanset om positiv test, skal vi stadig høre fra dig hvis dine gener kræver lægebehandling eller du er utryg/i tvivl, vi foretrækker dog du ringer så vi kan vurdere om du skal ses, så vi mindsker smitterisikoen i venteværelset.