Tid samme dag, planlagt tid og E- tid er beskrevet nedenfor.
“Tid samme dag” er både til akutte og ikke-akutte tider:
Ønsker du tid i lægehuset, som ikke omhandler fast kontrol, ser vi dig samme dag, selvom din henvendelse ikke er akut.
Læs nærmere nedenfor om planlagte tider, som bestilles i telefon tid kl. 9-12.
Telefon kl. 8 – 9
Dit lægehus bruger Tid samme dag som bookes ved telefonisk kontakt samme dag du ønsker tid, opkald alle hverdage kl. 8(-9).
Sygeplejerskerne visiterer opkald mens lægerne har konsultation, for at hjælpe flest mulige på dagen.
Det betyder, du visiteres til tid ved lægen/sygeplejersken den dag som du ringer, og skal derfor kontakte os en dag, du kan komme i klinikken.
Tid samme dag kan enten være ved fremmøde i klinikken eller via videokonsultation (videokonsultation foregår via appen ”Min læge” eller via en tilsendt SMS til din mobiltelefon), sygeplejersken vil hjælpe dig med at vurdere.
Der gives ikke tider til kommende dage.
Hvis du oplever vi løber tør for “Tid samme dag” tider, informerer en telefon besked om dette. Ved akut sygdom, vil telefonen bede dig blive på linjen og sygeplejersken vil vurdere om du skal have en akut tid på dagen.
Om mandagen oplever vi, at der er flere der har behov for hjælp og vi har derfor ekstra travlt. Så har du ikke behov for at blive set en mandag kan du med fordel ringe en af de andre hverdage da vi desværre ikke har ubegrænsede ledige tider.
Telefon kl. 9-12:
· Sekretærhjælp
· Receptfornyelse
· Vaccination spørgsmål og tidsbestilling
Bestilling af planlagt tid til:
· Årskontrol kroniske sygdomme, diabetes, KOL, astma, stofskifte, hjerte mm
· Blodprøvetid (vi gør opmærksom på hjertekardiogram bestilt af sygehus, skal
foretages på sygehus og tid bestilles på www.blodproever.dk)
· Test for livmoderhalskræft. Der kan også benyttes Tid samme dag/ online tid.
· Attester kommune, forsikringer mm.
· Kørekort/motorattest, læs venligst om denne attest i menuen. Tid kan også
bestilles som “Tid samme dag”
· Vaccination spørgsmål og tidsbestilling
· Børneundersøgelse
· Graviditetsundersøgelse
De fleste andre henvendelser vil være “Tid samme dag”
Receptfornyelse bør som udgangspunkt foregå via hjemmesiden eller medicin app’en og du bør ikke mangle medicin, da den fornyes til dit kontrol svar,- mangler du medicin, kan en manglende kontrol være årsagen.
Telefonen lukker kl. 12, undtaget for akut opstået sygdom.
Akut sygdom: I tidsrummet kl. 8 til 16 er det naturligvis altid muligt at kontakte lægehuset ved akut opstået sygdom, der ikke kan vente til næste dag. Du skal trykke stjerne, når du ringer op. HUSK: Vi smider alt hvad vi har i hænderne for at tage akuttelefonen, så den skal kun bruges til akutte problemer.
Udenfor lægehusets åbningstid skal du kontakte akuttelefonen:
Region Sjælland: Tlf. 1818
Region Hovedstaden: Tlf. 1813
E-Tid
Ønsker du en tid ved lægen, men har svært ved at ringe kl. 8, har du mulighed for at booke en 10 minutters e-tid ved lægen.
Tiderne ligger fast mellem kl. 8-9.
10 min. e-tid er den eneste type, til online booking.
E-tider på dagen, åbnes manuelt kl. 12 dagen før.
Det vil sige at du ikke kan bestille en planlagt tid til mere end én dag frem og kalenderen ses derfor som optaget.
Der gøres opmærksom på, der manuelt skal åbnes for tiderne.
Det betyder, at står vi med en akut problemstilling prioriteres denne. Oplever man derfor der ingen tider er, kan der også forsøges efter kl. 12 og frem.
Kan du ikke booke en tid kl. 12?
Der er enten ikke flere tider, eller der kan være behov for lægen varetager akutte problemstillinger, så de ikke kan åbnes.